Velkommen
Tak for din tillid. Kulturbyg er en anderledes virksomhed, der udfører godt, gammeldags bygningshåndværk og leverer eksklusive byggematerialer.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre dit hjem til en oplevelse ud over det sædvanlige. Mit speciale er de traditionelle byggematerialer, som har bevist deres egenskaber gennem mange hundrede år — tømmer, kalk, tegl, ler, jern, tagrør, tjære og linolie.
Er bygningen fredet eller bevaringsværdig udfører jeg arbejdet, så det lever op til myndighedernes krav til håndværksteknik, materialer og overflader. Læs mere i Kulturbygs Restaureringskodeks, som forklarer de enkle principper for god og nænsom bygningsbevaring.
Det vigtigste for mig er, at du bliver tilfreds med mit arbejde. Hvis du har lyst til at vide mere, vil jeg gerne hjælpe dig med at finde oplysninger om gamle håndværk og byggematerialer.
